Vandanalyse af vandet fra Horreby Vandværk

 

Horreby Vandværk får jævnligt undersøgt kvaliteten af det vand, som leveres til værkets forbrugere.

Horreby Vandværk har ikke nogen pesticider eller PFAS målt i vores vand, som er godt beskyttet af Horreby Lyng, 
som er vandværkets indvindingsområde.

Se analyseresultaterne på de underliggende sider. Hårdheden i Horreby Vandværk's vand er 20.
Analyserne af Chloridazon, Chloridazon/desphenyl, Choridazon/methyl-desphenyl viste den 21. december 2017 at vi ikke have nogen af stofferne i vores drikkevand.

Analyser den 3. oktober 2019 viste heller ingen tegn på Chlorothalonil-amidsulfosure (CTA)

Se kommunens tilsynsrapport fra 2013

Hvis du vil se alle vandværkets mere end 130 analyser gennem de seneste år på www.geus.dk under selvbetjening og  dit drikkevand.
Vort NVOC ligger flere gange over grænseværdien på 4, flere eksperter mener at grænseværdien burde have været sat til 6, hvilket vi altid har opfyldt. Med et højt NVOC vil farvetallet ligeledes ligge højt. Analysen fra den 27. juli 2018 viser at vi kan ligge under grænseværdien.

Farvetal:
Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt indhold af organisk stof (humus) og vil derfor også blive konstateret senere i analysen ved en høj NVOC-værdi, men et højt farvetal kan også skyldes selve sammensætningen af NVOC-indholdet, uden at denne er for høj. Farvetal måles mod en standardopløsning af Platin (Pt).

 

Afgang værk: Max. 5 mg Pt/L, (dog kan op til 15 mg Pt/L tillades, hvis krav ved indgang ejendom er overholdt.)
Ledningsnet: Max. 15 mg Pt/L.

NVOC - beskrivelse:
NVOC er en engelsk forkortelse for "Ikke Flygtigt Organisk Kulstof" og er en såkaldt samleparameter, dvs en størrelse, der angiver forekomst af flere forskellige stoffer eller stofgrupper, hvori kulstof indgår som organisk kulstof. Som oftest er NVOC udtryk for naturlig forekomst af bl.a. humusstoffer.
Se mere om NVOC i Miljøministeriets rapport fra 2005.

Vandværket har anskaffet FVD's anbefalede ledelsessystemet Tethys, og opfylder bekendtgørelsen nr. 132 om kvalitetssikring på almene vandværker, der er gældende fra udgangen af 2014 og hvor driftsleder har taget de obligatorisk kurser i hygiejne og drift af vandforsyning.